Velkommen til Mona-K.dk
Mit navn er Mona Kjærulff Hansen.
Her på siden vil du finde en helende vej hvis du har været udsat for seksuelle overgreb, du har måske været udsat for overgreb eller du har mødt problematikken i en anden som du gerne vil hjælpe og guide.
Der er på siden online tilbud (der vil komme flere til) som kan give dig et første boost til at se dig selv med mere kærlige øjne, som en slags forsmag på et forløb hvis du overvejer at gå i terapi, og der vil blive lagt muligheder op når de er der, muligheder for at komme til workshops, i en udviklingsgruppe eller andet som kan give dig nye muligheder i det liv du lever som senfølgeramt efter overgreb i barndommen.
Definition på seksuelle overgreb (feb.2023):
Et seksuelt overgreb er, når et barn inddrages i seksuelle aktiviteter, som de ikke kan forstå rækkevidden af,
udviklingsmæssigt ikke er parat til, og derfor ikke kan give tilladelse til, og/eller aktiviteter af denne karakter der overskrider samfundets sociale eller retslige normer.
Du kan også have været udsat for overgreb som ung eller voksen, og her gælder de samme grundlæggende normer. Overgreb er også det ser sker online, på messenger eller i andre beskeder. Det er en bred palette og her hos mig skelnes der ikke mellem store eller små overgreb, et overgreb er et overgreb.
Du kan også have været i et voldeligt parforhold og prøver at finde dig selv bagefter eller prøver at finde en vej ud af forholdet.
Alle senfølger er velkomne her. der er mange ved jeg for jeg har selv levet med en stor del af dem. At få greb om sit overgreb er en livslang proces, men det er muligt at komme ud på den anden side.
Mine kompetencer:
Jeg er det man populært kalder en erfaringsekspert, det betyder at jeg har en egen historie med overgreb som jeg har arbejdet med, på en måde så jeg er i stand til at hjælpe andre med deres.
Jeg har uddannet mig gennem mange år og kan blandt andet skrive socialpædagog, psykoterapeut og familiebehandler på mit CV. Men mest af alt så har jeg selv gået vejen fra at være offer i mit eget liv, gennem misbrug voldelige forhold og frem til den jeg er i dag hvor jeg hjælper andre gennem deres mørke, frem mod et bedre hele hvor der findes mening og glæde.
Lidt mere om dig og mig.
Jeg tror på vi kan og skal finde ind til kærligheden i os selv. Når vi finder den vil livet i os og omkring os udvikle sig og blive lige som vi ønsker det. Ikke problemfrit, men du vil have evner ud over det sædvanlige til at håndtere og støtte dig selv i den læringsproces livet er.
Gennem de sidste 30 år har jeg hjulpet hundredevis, måske tusinde mennesker med at se sig selv i et nyt lys, se eget potentiale og ikke længere være styret af det de andre synes, men af det der er værdifuldt for dem selv. Hver gang jeg er i et forløb med en anden vokser jeg selv, jeg er dybt taknemmelig for det.
Med denne side vil jeg være i stand til at hjælpe endnu flere skønne mennesker, end det er muligt i 1:1 samtaler.
Du kan blive en af dem.
Jeg har her på hjemmesiden nogle produkter som kan hjælpe dig og på min youtube kanal kan du følge med i de videoer jeg lægger ud der.
Jeg håber du vil følge med og skabe din egen rejse mod et bedre hele, her sammen med mig.
Af hjertet tak for du er her.
Velkommen, jeg håber du vil finde det nyttigt at være her.