Kære Læser.

Kender du det at du føler en tung indre vægt i din krop, noget der tynger på dine skuldre. Du mærker du er bærer af noget der måske ikke er dit eget. Dit liv er måske virkelig godt, og du synes egentlig hverdagen er ok – men der er den her tyngde i dig, en tyngde der ikke slipper uanset hvor, eller hvad der ellers er på spil.

Sådan har jeg haft det i længere tid. Faktisk siden 2016 hvor jeg mærkede et pres fra min egen virksomhed, som selvstændig social konsulent og familiebehandler. Et pres om at holde kadencen om en høj omsætning, om ikke at sige for meget nej, om hele tiden at være med i den båd der redder nogen fra en undergang, en undergang der er omend endnu værre end den jeg selv ville blive konfronteret med, hvis ikke jeg var vedholdende. Dengang, i 2016 besluttede jeg mig for at omstrukturere, “Rebrande” mig selv om du vil, til at lave online virksomhed, workshops og kurser du dels kunne tage i virkeligheden sammen med mig (og det vil jeg stadig gerne – drømmer faktisk om det), og dels kunne tage online i din egen stue når det passer dig. Muligheder for at få hjælp inden skuden synker om jeg så må sige. Mit ønske er og var at forebygge de mange sociale deroute sager, jeg har været inde over som selvstændig konsulent.

Mennesker der indhentes af deres egen familiekulturelle historie, og går ned med depression og stress. Mennesker der er hæftet fast i en fortid der pludselig melder sig, fordi de selv bliver forældre og ikke kan håndtere de følelser der dukker op der, eller mennesker der rammes af skilsmisse eller sygdom som ikke ved hvordan de skal håndtere det, og derfor får brug for hjælp fra det offentlige system – hjælp som så ikke kommer, fordi de ikke er dårlige nok (endnu) eller mangelfuld hjælp der leveres på misforståelser eller forforståelse og fordomme, og de ender med at komme ud i en kamp MOD systemet for at få hjælp, i stedet for at blive støttet af systemet.

Jeg har selv på egen krop oplevet det første. Min egen historie indhentede mig da jeg blev mor, og der startede en lavine af følelsesmæssige vanskeligheder som jeg på ingen måde vidste hvad jeg skulle gøre med. Havde jeg ikke haft en pengestærk far der trådte til og hjalp mig med at betale for terapi og et meget stærkt intellekt selv, så ville jeg ikke have siddet her idag – det er stensikkert. Men det gør jeg, fordi jeg fik hjælp. Dels fik jeg hjælp fra min far, men også fra et system der var designet til at gribe dem der havde brug for hjælp, INDEN de faldt ned i det hul hvorfra der nærmest ingen vej var op.

Det jeg har oplevet de sidste 12 år som selvstændig konsulent i socialt arbejde, er tilbageskridt efter tilbageskridt. Hjælpen kommer for sent og det bliver for svært at hjælpe med de begrænsede midler og resurser der er til rådighed – det er den tyngde jeg har båret på.

En supervisor sagde til mig i forbindelse  med en sag hvor jeg stoppede efter 7 år som støtte “du har båret deres traumer i 7 år – dit system er slidt” – den havde jeg ikke set komme…. Jeg er jo en af de stærke.

Det har alt sammen trængt sig på siden 2016, i den seneste uge har jeg derfor besluttet ikke at tage flere sociale sager – jeg lægger det CVR nummer der er bundet på på den ydelse ned med udgangen af Maj/juni måned.  Jeg vil i en periode vende tilbage til det grundlæggende arbejde jeg også er uddannet til, som socialpædagog. At støtte børn og forældre i hverdagslivet. Jeg beholder nogen sager – mennekser jeg har støttet længe, som jeg ikke ønsker at forlade hængende – og nogen afslutter jeg.

Jeg må for en tid arbejde med den indre følelse i mig af at jeg svigter nogen, endda nogen som jeg endnu ikke har mødt – der er nogen der får lov at hænge hos systemet….

Det føles godt at have taget den beslutning. Det føles rigtigt og det føles som om mit hjertes stemme har skreget på det her siden 2016, måske endda længere – nu blev den endelig hørt.

Planen er lige nu at finde noget ro.

I efteråret vil jeg gerne komme tilbage i et nyt koncept – mere spirituelt, mere rent, mere mig som den jeg er i dag.

Nogen gange må vi forlade os selv, for at finde os selv. Det kræver mod og kærlighed. Jeg ved med sikkerhed at jeg idag har begge.

Modet til at se mig selv, og kærlighed til at gøre det der er det rigtige for min sjæl og mit hjerte.

Kære du.

Mange kærlige tanker herfra.

Mona

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *