Kære læser.

At udvikle sig personligt kræver sin mand eller kvinde. Det er ikke altid lige let og ofte ligefrem smertefuldt. Det er det fordi vi i udviklingsarbejdet skal kigge på vores egen måde at være i verden på, vi skal kigge på hvordan vores opvækst har påvirket os og hvordan vore forældres liv har set ud.

Personlig udvikling handler ikke om at pege på hvem der gjorde fejl og hvem der var de onde. Det handler om at se på dine muligheder for at forandre Status Quo.

Hvis du har et liv hvor du kæmper med de samme konflikter, hvor du havner i de samme situationer igen og igen, og hvor du omgiver dig med mennesker der måske trækker dig i den gale retning, så kan det være en ide for dig at kigge på dit liv i et nyt perspektiv. Personlig udvikling kan gøre det for dig.

For mig kan jeg fortælle at jeg er gået fra et liv med misbrug, voldelige forhold og en udtalt offer adfærd, til at være selvværdig, glad og absolut ovenpå følelsesmæssigt. det betyder ikke at jeg ikke har dårlige dage, eller at jeg ikke længere begår fejl. Det betyder at jeg er hurtig til at vende tilbage og kommer videre, det betyder at jeg ikke hænger med næbbet særlig længe når jeg falder og det betyder at jeg omgiver mig med mennesker der trækker i samme retning som jeg gerne vil.

Hvornår startede jeg så min rejse ud i personlig udvikling? det gjorde jeg da jeg blev mor første gang. Jeg fik en lille pige og under graviditeten havde jeg haft de forfærdeligste mareridt, som handlede om mennesker der gennemlevede forfærdelige seksuelle krænkelser – i mine mareridt havde de ingen ansigter – neutrale kroppe, børn og voksne mellem hinanden, som lavede seksuelle ting. Det var forfærdeligt. Jeg sov ualmindeligt dårligt, kunne nogen gange vække mig selv og andre gange slet ikke. Jeg forstod ingenting og turde ikke snakke med nogen om det.
Jeg var kæreste med en fyr der sad i fængsel for røveri og han blev løsladt hjem til mig i mit lille hus på landet, da min smukke datter var ca. 3 måneder gammel.

Da jeg fødte en lille pige, faldt mine fortrængninger – mine mareridt fik mening og jeg kunne næsten ikke være i min krop. Det viste sig at drømmene handlede om mig selv og en ven af min far. Heldigvis huskede jeg ikke alt med det samme, men gennem de næste 4 – 5 år faldt der flere og flere mure og jeg huskede flere og flere detaljer.

Jeg vidste instinktivt at jeg var nødt til at finde en vej, jeg var nødt til at hjælpe mig selv, for at blive i stand til at hjælpe min smukke datter. Og jeg startede på Personlig Udvikling.

Jeg sprang ikke lige ind i det terapeutiske rum, det havde jeg ikke økonomi til. Så jeg læste bøger, jeg forsøgte at snakke med mennesker der måske vidste noget om overgreb, og jeg forsøgte at famle mig frem. Rejsen har været lang, og den har været fyldt med op og nedture. Det har været lærerigt og spændende, smertefuldt og glædeligt, frygtfyldt og tillidsfuldt og alle de modsætningsfyldte følelser du kan nævne – og jeg er glad for jeg gjorde det. Det var absolut det bedste valg jeg tog dengang, og siden har jeg uddannet mig til social pædagog, familiebehandler og Psykoterapeut for at kunne hjælpe andre der måske står med nogen af de samme problematikker.

Jeg har derfor også udviklet online forløbet Børnenes Succes – er forældrene – fordi det er sådan det er. Jo bedre du har fat i dig selv, jo større succes har dine børn i livet.

Og mine børn (jeg fik en pige mere 7 år senere) de har det godt idag. De lever deres drømme ud og er tro mod sig selv. Jeg klarede den – de har det godt, og det har jeg også.

IMG_2912

Sabrina & Silke – mine smukke døtre…..

Gennem de sidste 25 år hvor jeg har støttet mennesker i at udvikle sig personligt har jeg været vidne til store transformationer og meget glæde. Jeg kan også hjælpe dig 😉

Vil du gerne tage dit liv og/eller dit forældreskab til næste niveau?

Ønsker du individuelle samtaler er du velkommen til at ringe på 60 64 25 03 og ønsker du et forløb du kan sidde hjemme med så finder du mit online forløb her:

http://monak.dk/produkter/

Jeg håber selvfølgelig du allerede har det liv du drømmer om, ellers vil jeg opfordre dig til at gå efter det.

Kærligst Mona

lut

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *