Overlevelsesstrategier og løbeklapvogne

Mange forældre tænker inden de får børn ”mit liv skal ikke forandre sig nævneværdigt, jeg skal stadig træne, gå på cafe og se mine venner og veninder” og det er da heller ikke helt umuligt, men det vil få en anden ramme og det må nødvendigvis finde et andet leje.

Når jeg ser småbørn (under 3-4 år) sidde i en løbeklapvogn, med en forælder der løbetræner bagved, så ser jeg ofte et barn der stirrer frem for sig. Jeg ser et barn der ikke formår at sortere i de indtryk der kommer farende med høj fart, og jeg ser et barn der allerede dér får lagt grundstenen til en lav stress tærskel.

Det at kunne sortere og inddele det du oplever, er noget vi opøver over tid. Det er en evne vi skal træne vores hjerne til selv at gøre, og den træning slutter først når vi er omkring 10-12 år. Og her slutter den faktisk ikke, men den får en helt anden karakter.

Alle de år der går forud, der skal vi støttes og hjælpes til at afkode verden omkring os. Naturligvis vil det der skal afkodes ændre sig, og det vi oplever som små, kan vi sagtens afkode som 7 årige, da er det nogle andre ting.

Hvis vi imidlertid ikke får vejledning mens vi øver os i at afkode og sortere i de ting vi oplever, så er vi overladt til selv at gøre det – og det er vi faktisk ikke i stand til.

Det der sker for barnet i løbeklapvognen er, at der lukkes for box 1….. Og det er på sådan en måde at ligegyldigheden indtræder over for omgivelserne. Barnet er ikke i stand til at sortere træer fra buske, fugle fra hunde og godt fra skidt – barnet overlever situationen som noget det ikke magter og ikke kan ændre og laver en strategi for det. Det lukker ned for indtryk der kommer i høj fart.

Der er hermed skabt en overlevelsesstrategi for indtryk i fart.

Overlevelsesstrategier dem har du sikkert hørt om.

Overlevelsesstrategier er KUN gode for mennesker der skal leve under vilkår, hvor de er magtesløse og ikke kan ændre på tingene. Mennesker i krig, mennesker udsat for overgreb, mennesker der overlever og bor i junglen eller andre steder i naturen.

Disse strategier har det med at sætte sig fast, hvis vi får dem for tidligt, og det er kun godt at have dem hvis vi vedbliver med at være i eller havne i de situationer hvor de skal bruges.

Eksempelvis har jeg i mange år haft en strategi med ikke at have lukkede døre. Denne strategi er opstået fordi jeg som barn var udsat for overgreb fra en ven af familien. Det foregik bag en lukket dør, uden håndtag på ydersiden. Jeg var derfor magtesløs, uden mulighed for at der kom nogen og reddede mig, og det betød for mig at en lukket dør skabte fare og magtesløshed. Det blev en strategi for mig for at føle mig tryg og i sikkerhed – at døren ikke var lukket, og hvis den var lukket skulle jeg ikke sidde med ryggen til.

Det er jeg kommet forbi, men ikke uden at jeg fik skabt bevidsthed omkring det, og jeg har arbejdet med det (naturligvis – Overgreb skal der arbejdes med) i terapi, og har det ikke sådan i dag. Men jeg kan stadig godt lige få en snert af det på nye steder hvor jeg skal overnatte. Lukkede døre bliver aldrig min kop te.

Er du bevidst om hvordan dine overlevelsesstrategier ser ud? Og ved du om de påvirker din måde at være i verden på – eller din måde at være forælder på?

Og er du opmærksom på hvordan dine handlinger påvirker dit barns stresstærskel, eller dit barns evne til at lære nyt, opleve og sortere i det der kommer….. Hvis du har noget der skaber tvivl kan du med fordel deltage i mit online forløb – ”børnenes succes er forældrene” der kommer vi ind på forskellige måder du kan skabe kærlige relationer på, måder at sikre dit barns udvikling på og ultimativt måder hvor du selv udvikler dig.

Bedste og kærligste hilsner

IMG_1840

Mona K

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *