Kommunalvalget der kom til at fylde på en helt anden måde end forventet.

Kære Læser – eller skulle jeg skrive vælger.

Jeg er kandidat til kommunalvalget 2017.

Jeg stillede op for liste Å fordi de har meget miljø på dagsordenen og fordi det bygger på menneskelige værdier.

Det tiltrak mig virkelig.

Åbenhed, empati, gennemsigtighed og ikke mindst det at få mennesket tilbage i centrum, frem for altid at tage et økonomisk perspektiv. Ikke at det ikke skal kunne hænge sammen økonomisk, det skal det jo – men det at mennesker er vigtige, børn er vigtige, familier er vigtige – det var det Å jeg gerne ville stå op for.

Alternativet har lang vej igen før de kan stå distancen tror jeg. Det går jo godt kan man sige, efter 4 år har de mange medlemmer, og mange der stiller op for dem. Men i processen har de glemt deres egne mennesker. Dem der sidder i bunden af søjlen, lokalt og skal have det til at fungere med den åbenhed de  gerne vil have, gennemsigtigheden og det menneskelige – Empatien. Mit bedste råd til Alternativet er at de skal vælge deres repræsentanter med lidt større omhu, så skal de lære dem at kende og så skal de give dem mulighed for at øve sig på alle de menneskelige egenskaber som partiet plæderer for.

Det er ikke let at være åben. Det kræver Mod, som i øvrigt er en anden af Alternativets værdier – og der er mange mange mennesker der ikke har det mod. Hvis du gerne vil udvikle dig, skal du have mod til at se ind i dig selv, mod til at se også dine egne fejl og mangler og når du kan det, så kan du også ændre det der ikke fungerer. Om det er menneskeligt eller organisatorisk – så er det sådan det er.

Som menneske havde jeg måske for høje forventninger til Lokalforeningen i Gladsaxe. Men jeg troede på sagen i lang tid. Jeg var sikker på at da de selv havde peget mig ud til at stille op, så ville jeg have deres støtte hele vejen. Og jeg er åbenheden selv.

Jeg blev klogere.

Jeg tror den største udfordring for Lokalforening Gladsaxe var at jeg faktisk er åben, og har modet til at se tingene lige ind i fjæset. Jeg har også modet til at stå op for det der er det rigtige for mig, jeg mærker mig selv virkelig præcist. Jeg har lært på den virkelig hårde måde at lytte efter det jeg mærker. Og på et tidspunkt da mærkede jeg at “mit” hold forlod mig. De holdt op med at tale med mig, og gik over til at tale til mig. De holdt op med at lytte, og de kunne ikke selv se det.

jeg blev et irriterende element, fordi jeg hele tiden holdt Alternativets politiske værdier op for dem, og de kunne ikke leve op til det. Desværre. Og jeg blev nødt til at trække mig ud.

Jeg har det fint med min beslutning, med mine handlinger og min samvittighed er ren som sne. Og når det så er sagt, så fortæller de naturligvis en anden historie. Alt dette er jo subjektivt – min oplevelse.

Idag er det valgdag. Jeg skiftede til SF og havnede på forsiderne på DR1 og TV2 news på nettet. Det har jeg ikke prøvet før. Egentlig synes jeg det er overraskende der bruges spalteplads på det – men hvad ved jeg – jeg er jo ikke journalist.

Det aller mest paradoksale i det her er, at bliver jeg valgt ind med mange personlige stemmer, sidder jeg der for SF – selv om jeg står på Å listen. Bliver Å’s kandidat valgt ind, så er jeg stadig nummer 2 og dermed suppleant for ham – uanset hvilket parti jeg tilhører. Det betyder, at kan han ikke deltage, bliver syg eller på anden måde frafalder – ja så er det mig der skal møde op. Og det synes jeg er en sær regel – den bør absolut ændres.

Med mindre jeg giver mit mandat til en anden…. Det overvejer jeg stadig om jeg skal.

Jeg er blevet usikker på om det er min scene, den politiske. Jeg vil gerne gøre en forskel for børn og familier – det er min mission i det her liv – og jeg så politik som en måde at udfylde den mission på. Det kan være der er andre veje jeg skal gå, andre måder jeg skal gøre det på.

Jeg mærker efter – hele dagen idag skal jeg bruge på det. Jeg skal over og stemme og så skal jeg finde ind til min egen kerne, mit eget hjerte og der skal jeg finde et svar på om det her er den rigtige vej for mig.

Det jeg har været udsat for i Å’s lokalforening i Gladsaxe har være meget ubehageligt, mindet mig om dengang jeg blev mobbet i skolen og holdt udenfor fællesskabet – ingen omsorg, ikke særlig kærligt eller rart, og det vil jeg ikke være en del af.

Men er de alle sådan? Kan det nytte at kæmpe og orker jeg at skulle møde den slags mennekser igen og igen – for jeg tror det er en fremherskende race i dansk politik, og det er bare ikke sundt for mig at være i selskab med den type mennesker.

Hvad siger du – hvis du ved at nogen er usunde for dig, vælger du dem så?
Nej vel….

Jeg går til valgurnerne nu – sætter mit kryds – og så må vi se hvad der sker.

Kan du have et godt valg Kære Læser der følger med mig på denne rejse. Jeg er i hjertet taknemmelig for du har fulgt med, for det jeg har lært om mig selv i processen, og jeg er oprigtig taknemmelig for at have fået muligheden for at blive et bedre menneske på grund af det.

I al Kærlighed

Mona K

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *