Personlig udvikling versus forældreuddannelse…

Kære læser.

Du er formentlig forælder selv. Du er måske endda nået frem til den del af livet hvor du kan begynde at se en ende på det der praktiske daglige forældreskab.

Tiden er moden til du giver plads til dig selv i livet – igen.

Du tænker måske over om det er nu du skal tage et yoga retreat eller en ferie med en veninde. Måske vil du gerne vandre i Norge eller noget helt femte – du vil gerne udvikle dit liv og dig selv.

Der er plads til det nu… Børnene er ved at være så store at der kan arrangeres overnatning hos venner, eller de kan måske endda være alene hjemme mens du er væk, måske kan du opleve livet sammen med din mand/kæreste eller partner..

Der er mange scenarier, det jeg gerne vil pointere er at personlig udvikling kommer til os, ofte når vi er færdige med at være forældre i det daglige…

Med Mindre:

der er noget der er gået skævt med forældreskabet, du fik et barn der udviklede en eller anden måde at være i livet på som har bremset dig, skåret huller i dit selvværd og givet din selvopfattelse et ordentligt los i røven så det næsten er umuligt at genkende det menneske du var engang – før du fik børn.

Måske kan du ikke engang samle dig om at læse en bog fordi dit nervesystem stadig er så flosset at du ikke kan koncentrere dig ordentligt.

Det kan godt være at dit barn nu klarer sig ok med sin diagnose, eller nu er placeret på opholdssted hvor de faktisk gør det de skal, og der er skabt trivsel og udvikling.

Så tøver du alligevel med dit eget liv, fordi hvad nu hvis der bliver brug for dig igen – i dit barns liv.

Pausen forlænges – den pause du tog da du fik børn.

Pausen fra dig selv, der hvor dine børns behov blev de vigtigste – og det skal de være – ingen tvivl der.

Men hvad nu hvis du havde vidst en ting eller to inden du fik de børn – om børns udvikling generelt.

Hvad nu hvis du havde vidst to ting eller tre om hvordan man skaber en sund tilknytning og undgår tilknytningesforstyrrelser, eller du havde vidst hvordan man forebygger stress allerede mens et menneske er helt lille, eller hvordan man forebygger depression mens et menneske er helt lille.

Hvis du havde fået et tilbud om at få den viden tilført mens du var gravid, inden du fik den smukke lille ind i din verden – som jo blev vendt helt på hovedet – ville du så ikke have taget imod med kyshånd – det tror jeg du ville.

Derfor er jeg så optaget af at vi skal til at uddanne forældre til opgaven som forælder. Så behøver det nemlig ikke være svært at genfinde sit eget liv senere, fordi du har skabt følelsesmæssigt sunde unge mennesker.

Videnskaben ved så meget idag, om hvad det er der skal til for at udvikle en sund baby, om tilknytning og om hvordan det kan gå helt galt – og ikke fordi forældre ikke kan, eller ikke elsker deres børn – men alene fordi de fortjener at få den viden tilført så de kan gøre det er bedst for deres børns udvikling.

Og så er der hele samfundstingen – at forebygge udsathed, depression, stress – skabe gode produktive samfundsborgere – men det er en anden side af sagen.

Jeg synes vi skal gøre det – skabe en uddannelse til forældre.

– hvis du også synes det, så vil jeg virkelig gerne høre det.

Hvis jeg havde en krone for alle de gange en forælder havde sagt til Mona Familiebehandler

“Hvis jeg bare havde vidst det”

så ville jeg sidde på en ø i stillehavet og skrive denne artikel, så rig ville jeg være.

Det var bare det jeg ville sige.

Hej.

Mona K

PS. vil du deltage i noget af det jeg tilbyder? Så kan du gøre det ved at klikke dig lidt rundt på hjemmesiden.

Der sker mange spændende ting de næste måneder 😉

Paradise Hotel skaber en Kultur der skader os alle.

Kære Du.

Jeg bliver så vred ind imellem

– jo det gør jeg, og det skal bare ud.

Så her kommer der et af udbruddene.

Er du med her på bloggen, så ved du også om mig at jeg har en holdning til det meste. Og lige her, omkring Paradise Hotel, Robinson og den slags reality serier der kan jeg næsten ikke holde på mig selv af bekymring, vrede, sorg, forskrækkelse og alle mulige og umulige andre følelser.

Jeg havde en samtale med min ældste datter den anden dag, og vi talte netop om den måde at være i verden på.

Samtalen opstod fordi der have været indslag i TV om grupper på facebook, hvor piger agerer lokkeduer for andre pigers kærester, for et “tjekke” om de er utro, eller om de kan lokkes til det…

Hvad fanden handler det om.

Jeg ser så i TV at en kendt parterapeut, som jeg ellers har stor respekt for, udtale at, “der er vel en form for søstersolidaritet der, at det er det der skete i skolegården i 9.klasse da vi var unge”

– ØH nej. Det er det så ikke.

Jeg stod i hvert fald ikke i skolegården og lavede en liste over alle de måder jeg kunne få en eller anden ned med nakken på.

Der er opstået en kultur fra og omkring disse reality shows, hvor det er okay at køre på mistillid.

Hvor det er okay at få andre ned med nakken – ja det er nærmest en must, hvis du skal være med i fællesskabet.

Det er en kultur, hvor det er frygten for at fejle der styrer og hersker, det er den der skaber relationerne, og hvor det eneste det faktisk skaber er en enorm ensomhed i den enkelte. Hvor det at være uperfekt bliver målet for de andres nedgørelser, hvor dine sårbare steder bliver dine “svage” punkter, og det de andre går efter for at få dig til at bukke under for presset.

Der er ikke rum i Paradise Kulturen til at være helt og aldeles almindelig, der er ikke plads eller rum til at nærme sig hinanden i et roligt tempo, hvor der er noget kontakt der etableres før man bliver tætte, hvor den tætte kontakt opstår fordi den ikke kan lade være med at opstå, og hvor den kontakt der udvikler sig har et kærligt og sundt udgangspunkt.

Paradise kulturen skaber relationsdannelse, i et hjerteløst seksualiseret og tomt univers, som ikke bør have nogen plads i den virkelighed der skal danne vores unge i deres mest sårbare tid. Nemlig den tid hvor de danner deres egen identitet.

Som socialkonsulent, har jeg mødt mange familier af forskellig herkomst, forskellig familiekultur og forskellig uddannelsesniveau. Og alle faktorer spiller en rolle i udviklingen af et liv.

Det ved jeg.

Det ved du sikkert også og det ved alle der producerer TV reality shows også. Nogen af disse familier ser paradise sammen – børn ned til 10 år og også yngre nogen gange, ser det.

Jo det gør de – og jeg siger de ikke må, men forældrene elsker jo at grine af dem der klarer sig dårligt på TV og hvad er det mon så de lærer deres børn?

Og det gør på ingen måde noget godt for dem.

Forældre kan sige “jamen det er jo bare underholdning” – og det kan da være de synes det, men reelt så er den kultur der vises frem i Paradise og lignende shows noget børn og unge spejler sig i. Det er med til at forme fremtiden i vores samfund og i verden – og jeg bliver sgu bekymret når jeg tænker på den del.

Det gør jeg altså.

Så herfra skal der lyde en KÆMPE opfordring til ikke at se det, til at stoppe med at adaptere adfærden fra disse serier og til at forstå hvor meget det egentlig påvirker ungdomskulturen.

Hvis du er i tvivl om det med ensomheden det skaber – så prøv at se den der hedder “De perfekte piger” på DR 1 – hør hvad de har at sige om deres liv, hvordan de spejler sig i hvad der “dikteres” fra de sociale medier og dermed også fra realityshows.

Nå – det var bare det jeg ville sige.

Hav en skøn Torsdag.

Du er den vigtigste i dit liv – husk det, og lad ingen andre fortælle dig hvordan du skal leve det, eller hvordan du skal vælge.

Lyt til dit hjerte – gå imod strømmen hvis det er det der skal til – men gør det der tjener dig bedst – ikke de andre.

I al Kærlighed

Mona K

#Meetoo – senfølger – og hvad du kan gøre….

Kære Læser.

Vi kender faktisk alle en der har været udsat for seksuelle overgreb.

Vi kender faktisk alle en der har været udsat for krænkelser på anden måde.

Vi kender også alle en der er blevet presset til at gøre ting de ikke selv ville, for at få adgang til noget de virkelig gerne ville.

Det vi måske ikke er bevidst om er, at den person der har været udsat for en af disse hændelser aldrig har sagt det til nogen. Det er tavshedens holdeplads, fordi med overgreb, krænkelser og det at gøre noget for at opnå noget andet følger skammen.

En skam så dyb og hård at den aldrig forlader dit nervesystem.

Lige efter skammen kommer skyldfølelsen. Var det faktisk min egen skyld, lagde jeg op til det selv, jeg sagde jo IKKE nej, jeg skulle have råbt op… osv. osv.

Og så gør sådan et barn, sådan en ung eller sådan en voksen alt – og jeg mener ALT hvad de kan for ikke at blive opdaget.

Konsekvenserne er helt og aldeles uoverskuelige. Ofte følger der med krænkelser og overgreb, trusler eller løfter om det ene eller det andet. Ofte siger den der krænker sætninger som:

“Det er vores lille hemmelighed, ikk” – med en kælen stemme, der indikerer at offeret er noget helt særligt.

 

“Hvis du fortæller det her til nogen, vil de ikke tro dig og du vil blive taget væk fra din mor og far”

 

“Jeg vil finde dig og slå dig ihjel, hvis du nogensinde siger det her til nogen”

 

Hvis du er barn, så tror du på den voksne – du har ikke noget valg.

Hvis du er ung så skammer du dig allerede så meget at du har besluttet dig for ikke at sige det. Også ung og ung imellem.

Hvis du er voksen kan der gå tid, før du egentlig opdager hvilke konsekvenser det har haft for den måde du er i verden på. Og så kan der følge depression, angst eller ekstrem stress.

Børn der krænkes præges til at leve deres liv på en bestemt måde.

Der er mange varianter af Senfølger og konsekvenser for hvad seksuelle krænkelser og overgreb gør ved et liv.

Så hvad kan du som menneske gøre,

hvis du selv har været udsat for overgreb og krænkelser?

Det at fortælle det til nogen har en omgående helende virkning, hvis den du fortæller det til tager imod det uden at fordømme, rynke panden, eller bliver forskrækket og ulykkelig.

Så beslutter du dig for at fortælle det til en du er fortrolig med, eller til din læge eller en helt 3. så undersøg i forvejen om de kan holde til at høre det:

Du kunne sige:

“jeg har brug for at du holder på dig selv, jeg har brug for at du lytter med kærlig opmærksomhed, uden at lade dine egne følelser komme ind over – kan du det?”

Efterfølgende er det din opgave, og dit ansvar at fortælle hvad du har brug for – for det er kun dig der kan mærke det – måske kan du med det samme sige hvad det er, eller det kan være du skal holde et par dages pause efter du har fortalt det, før du ved det og det kan også være du kan spørge den du fortæller det til, om de har nogen gode ideer til hvad du kan gøre – det afhænger af den relation du har til den der lytter, og hvor du er i din proces.

Nogen har alene brug for at sige det højt til et andet lyttende kærligt menneske – uden at der skal ske mere lige den dag eller den måned eller det år…

Hvad kan du som pårørende gøre,

hvis du finder ud af at det er sket for en du holder af?

Er du den det bliver fortalt til, så er det – som det fremgår af ovenstående, afgørende at du ikke lader dine følelser løbe med dig. Du skal naturligvis være aktiv lyttende og spejle de følelser den der fortæller viser, men du skal ikke komme med gode råd lige der, eller få tårerne til at stoppe (hvis der er gråd), eller afbryde med andet en imødekommende lyde, og/eller enkelte ord, og så skal du kunne holde på dig selv i samtale situationen.

Når hændelsen er blevet fortalt dig, så er det afgørende at du IKKE spørger ind til Krænkeren eller gerningsmanden lige der. Det er super vigtigt at du bliver hos den der har oplevet det, at du har dit fokus der og spørger:

“Hvad har du brug for lige nu”

– og så skal du acceptere hvis den krænkede siger: “ikke noget” eller “der er ikke noget du eller jeg kan gøre”, måske skal du endda sige Tak for at det er dig der får fortællingen, Tak for tilliden og for muligheden for at hjælpe den krænkede til at tage det næste skridt – når det så bliver tid til det, for det kan du ikke styre eller bestemme.

Der er selvfølgelig mange veje at gå i det her – mange muligheder, og idet vi som mennesker er helt forskellige er der ikke nogen helt lige og entydig vej vi kan gå i vores iver for at hjælpe en der er krænket.

Det som er afgørende, og absolut kan sætte en healing igang med det samme, er muligheden for at sige det til nogen. At der er nogen der lytter, og at den der lytter ikke tager sagen i egen hånd, men følger det som sker hos den der har oplevet det.

Mange små handlinger, fra den der lytter kan føles som nye overgreb. Børnehusene er da en fin opfindelse, men de børn der afhøres der oplever ofte at det er en ny krænkelse, og at de ingen hjælp får. de oplever ofte at der er fokus på gerningsmanden, at de ikke er betydningsfulde i hele den proces der går igang når man vælger at anmelde. Så det er en overvejelse værd hvornår den anmeldelse skal falde.

Forældelsesfristen bortfalder lovgivningsmæssigt nu – og det er virkelig godt – fordi det er virkelig vigtigt, at den der er offeret får mulighed for at heale i et eller andet omfang, før det anmeldes. Idet senfølger fra overgreb og krænkelser lever i offeret, og det kan blive en livslang kamp for at få et godt liv – hvis altså du slet ikke har nogen at tale med, om det der er sket, eller hvis det bliver håndteret bagvendt og opmærksomheden går til gerningsmanden.

Jeg har hver Mandag Morgen det jeg kalder Mandage med Mona – og denne mandag 19.03.2018, der skulle jeg egentlig tale om et andet emne, men det bliver seksuelle overgreb og krænkelser der bliver emnet.

Der tales så meget om det lige nu, og jeg ved faktisk en masse om det – kan vel godt kalde mig en slags expert på det område.

Hvis du vil vide hvorfra min expert viden kommer, og hvorfor jeg mener at jeg er kvalificeret til at hjælpe andre – så lyt med mandag morgen 8.30 lige her: https://www.facebook.com/Mirakelmageren/

Kære du – hvis du er offer for krænkelser af en eller anden karakter – så vid at du ikke er alene og der er hjælp at få.

I al kærlighed

Fra en der har prøvet det

Mona K

 

Skriv sådan her for at få dine læseres opmærksomhed…..

Kære dig.

Jeg tilmelder mig også nyhedsbreve. Især har jeg været hos mange der fortæller hvordan jeg skal skrive for at få mine læsere til at købe. Og hvordan jeg skal formulere mig for at der skal komme flere læsere.

Og ærligt – jeg gider faktisk ikke lytte til dem. De mener det godt, helt sikkert – og de ved noget – det gør de.

Men de er ikke mig. Det er kun mig der er det.

Jeg gør tingene på min måde. Derfor har jeg også meldt mig ud af KV17 kampagnen. Altså jeg har ikke meldt mig ud af valget – men af kampagnen. Fordi jeg ikke kan stå inde for den måde bestyrelsen agerer på. Jeg kan ikke bakke op om ham de har valgt til at stå øverst på listen.

Det er egentlig ligemeget hvorfor, det der er min pointe er at jeg står op for mig. Jeg gør det der føles rigtigt for mig.

Der er ingen der kan mærke hvordan det er for mig, andre end mig. Og de meddelelser jeg får fra mit eget indre, de lyver faktisk aldrig for mig. Selv når andre gør det, så siger mit indre altid sandheden.

Og jeg lytter til det.

Gør du det? Hvis ikke du gør, så har jeg et forløb hvor du kan lære det, sammen med mig og 7 andre der gerne vil stå op for sig selv når det gælder.

Så jeg er stolt i disse dage. Stolt af mig, fordi jeg stod op for mig. Jeg holdt fast selv under pres, og jeg elsker mig selv for det.

Hvad med dig – hvad har du stået op for for nylig? Pral med det – det er sgu vigtigt 😉

Link til forløbet her:

Skab dit liv baseret på Dine Værdier.

Hav en skøn dag.

Knus til dig

Mona K

Hvor ligger gaverne gemt når udfordringerne kommer væltende…?

Kære Læser.

Jeg er en overlever. Sådan en der har klaret rigtig mange kriser i livet, som hjælper andre med at komme gennem deres kriser og som er god til at gennemskue hvad der er på spil.

Det er en evne jeg altid har haft, og en strategi som overlever der altid har virket – eller næsten altid.

Det med at trække vejret dybt ind – helt ned i bunden af maven – og puste langsomt ud igen.

Danne sig et overblik, dele opgaven (krisen) op og gennemse hvilke muligheder der er for at komme ud på den anden side.

Trække vejret igen, heeeelt ned i bunden – og puste ud.

Livet er ikke lineært. Det går op og ned. det smider os nogle udfordringer engang imellem som vi ikke lige så komme, og vi vokser af det – hver gang.

Der ligger en gave gemt i alle udfordringer, og kan du ikke se gaven endnu, er det fordi udfordringen ikke er færdig.

Alt hvad jeg har oplevet i mit liv, har rummet en gave.

Nogen gange går det lidt tid før gaven viser sig, og nogen gange er jeg slet ikke glad for gaven.

Men for det meste – som jeg er som mennesker nu – så glæder jeg mig over de gaver der kommer.

Det er imidlertid også sådan at hvis du er et rigtig dårligt sted i dit liv, hvor der er tåge og dis – så kan de være svært overhovedet at få øje på udfordringen i et klart lys.

Det at trække vejret kan være svært, vejrtrækning foregår oppe i brystkassen, fordi det er der sikkerheden for ikke at bryde sammen ligger.

Overblikket ligger kun 20 cm. i omkreds, det handler om mad hver dag, om overlevelse og om at komme frem til imorgen.

Hvis det er sådan du har det, kunne det være en god ide at opsøge hjælp.

Du kan ringe til mig helt uforpligtende og så kan vi se om jeg kan hjælpe dig.

Nummeret er 60 64 25 03

Jeg har også et årsforløb der kan støtte dig i at forandre dit liv, så du får øje på gaverne.

Du finder en beskrivelse under produkter.

Vid at du er Kærlighed.

Kærligst

Mona K

Misbrug er smertebehandling.

Kære Læser.

HVIS DU HAR BØRN SÅ LÆS MED HER…….

At udvikle misbrug er ikke en beslutning der tages på et eller andet givet tidspunkt i livet. Det er et middel til at skabe en anden indre stemning end den der eksisterer.

Hvad får mig nu til at sige det, kan du tænke?

Den seneste uge har jeg været ude og holde dialog foredrag 2 gange. Den ene gang om senfølger af seksuelle krænkelser og den anden gang hos Misbrugsportalen i en gruppe i “Breakout” der søger at komme ud af deres misbrug.

Igen, og det er ikke ny viden det her – bekræftes jeg i at de sår vi får på sjælen og i hjertet mens vi er små, de sår som er for tunge at bære selv, som giver en “bundsmerte” som altid er der, som skaber en grundfølelse af ikke at være god nok, smuk nok, kærlig nok, elskelig nok, sød nok…… – ikke engang for dine forældre – den smerte skaber en misbruger.

Der er ingen der sidder i 4. klasse og tænker “hm – min drøm i livet er at blive misbruger” – ingen forældre ønsker det for deres børn, ikke engang de som selv har et misbrug.

Og det er her det begynder at blive svært at forstå….

Hvorfor fortsætter nogle forældre deres eget misbrug, når de får børn?

Det gør de fordi ingen nogensinde har valideret dem som mennesker, fordi deres smerte ingen anerkendelse har fået, intet lys har set.

For selv om vi også skal udvikle modstandskraft og resiliens, som kan beskytte os mod at gå helt ned når der sker noget slemt i livet, så skal der faktisk ikke så meget til at skabe en indre smerte, der kan føre ind i et misbrug.

Det kan være en bedsteforælder der dør, eller et kæledyr eller en børnehave pædagog der forsvinder uden at sige farvel – sammenholdt med forældre der ikke kan håndtere sorg og smerte – så bærer du som barn din egen smerte. Over tid kommer der flere oplevelser, kammerater der ikke er søde, kærester der forlader dig o.s.v.

Livets gang om du vil – og det betyder på sigt, at hvis du ikke som lille har lært at håndtere det som livet er – en rejse fuld af op og nedture – så bærer du en smerte der bare vokser.

På et tidspunkt vil byrden blive for stor og en dag, måske ved et tilfælde – opdager du, at du får det lidt bedre, du får ro og smerten lindres med rusmidler.

Det sker ofte gradvist, måske du som ung tager lidt feststoffer sammen med andre unge, og det virker ufarligt. Det der bliver akilleshælen for dig er, at din smerte mindskes – sådan føles det umiddelbart, og derfor opsøger du rusen igen og igen. Du bliver “smertefri”.

Misbrugsbehandling er idag mangesidet. Der findes mange former for behandling og det der virker for den ene virker måske ikke for den anden. Lad mig slå fast, jeg prædiker ikke for den ene eller den anden retning. Men fordi du ikke oplever at et behandlingstilbud hjalp dig i første hug, så giv ikke op. Der findes andre.

Gennem mange år har været sådan, at symptom behandling er i højsædet. Det er hvis du spørger mig, slet ikke nok. Faktisk begynder alt det svære arbejde efter du har lagt misbruget på hylden.

Misbruget er et symptom på noget andet er skidt. Misbrug er i min optik ikke en sygdom, misbrug er en måde at håndtere smerte på, og arbejder du med smerten vil misbruget aftage – har du som misbruger modet til at kigge ind i dig selv og undersøge hvad det er der er så smertefuldt, at du må bedøve det hele tiden, så har du allerede taget et første virkelig vigtigt skridt.

Jeg ønsker for dig, det du ønsker for dig.

Hvad drømmer du om? Hvad drømte du om da du var et barn? Tør du række ud efter den drøm? Vil du bryde ud og leve drømmen?

Hvis du har smerte, og du dulmer den med et misbrug – så kan forløbet “Bryd skallen – Få det liv du drømmer om” være et forløb for dig.

Du kan læse mere om forløbet her:

 

Ja Tak – jeg vil gerne læse mere…

Hvis du ikke er i tvivl og gerne vil købe en plads med det samme:

https://MonaK.simplero.com/purchase/54168-Bryd-skallen

Du er også velkommen til at ringe og få en snak om det passer til dig.

 

60 64 25 03

De bedste Hilsner

Mona K

 

Foredrag om senfølger af overgreb….

Overgreb er aldrig godt. Vi har alle været udsat for det på et eller andet tidspunkt. Overgreb har mange ansigter og det kan næsten føles som et overgreb når vi tvinger et barn ned i en flyverdragt de ikke vil have på.

Læs mere

Blokerer du for kærligheden?

Kærligheden er det vigtigste i verden. Det er kærligheden der kan ende krige, give liv, skabe god stemning, tilgive, forandre, udvikle, give omsorg og i det hele taget er kærligheden det menneskeheden har brug for at udtrykke mere af.

Hver gang du bliver vred, snerrer af nogen, bliver irriteret – så er der noget der blokerer for kærligheden.

Når du som forælder skælder og smælder på dit barn – så er kærligheden svær at få øje på. Dit barn føler sig hurtigt betydningsløst og mindre værd, hvis der skældes for meget ud. Og du blokerer for kærligheden.

Når du bekymrer dig unødigt, på baggrund af den viden du har om hvad der “måske” kan ske – så blokerer du for kærligheden. Frygt blokerer for kærligheden.

Hvis vi forestiller os at vi kan viske frygten væk – bare forestil dig det et øjeblik. Hvad ligger der så ofte bag frygten – et ønske om at kunne noget, et ønske om at være betydningsfuld, et ønske om kærlighed.

Og ikke kun kærlighed fra andre. Det handler om kærligheden på et helt generelt plan. Kærligheden indeni dig. Universets kærlighed til dig. Den kærlighed du tiltrækker og den kærlighed du mærker i dit liv. Er der plads til den? eller fylder frygt, mistillid, bekymring og for meget omsorg (forklædt som frygt) så der blokeres for kærligheden.

Jeg tror på at det du sender ud, er det du tiltrækker. Jeg tror på at universet støtter dig hele vejen, også når du ikke er opmærksom på det. Du kan altid vælge kærlighed. Hvis du kommer til at snerre af nogen, skælde ud eller ikke behandler dig selv ordentligt. Så kan du altid vende tilbage til kærligheden. Du kan bogstaveligt, trække vejret dybt et par gange, og fokusere (forestille dig ) lyset indeni i dig. Sig ordene:  jeg lader kærligheden fylde og åbner mit hjerte for universets guidning.

Du kan gøre det specifikt når du er kommet til at træde ved siden af, og lade noget blokere for kærligheden, eller du kan gøre det som en øvelse hver dag.

Prøv det 2 x om dagen i 21 dage – det vil forandre dit liv. det lover jeg dig.

I al kærlighed

God weekend til dig min ven.

 

Er det et Tabu eller kører det faktisk bare.

Kære Forældre.

Hvis min antagelse er helt skæv, så vil jeg rigtig gerne høre det.

Vil du hjælpe mig med at afklare det…..?

Jeg underviser i forskellige kontekster voksne i personlig udvikling. Og rigtig mange gange oplever jeg, at der er flere der siger at de synes det ER svært at være forælder.

Selv om det går godt i hverdagen, så handler det rigtig meget om konflikter der ikke er nemme at gennemskue, børn der ikke vil sove, børn der ikke vil spise det samme mad som resten af familien, børn der ikke vil afsted om morgenen og så videre og så videre…….

Da jeg blev mor for snart 30 år siden, da synes jeg det var svært – sådan på et helt generelt plan.

Og så var det svært fordi jeg selv havde nogle issues – altså jeg havde det ikke godt med mig selv, men vidste det faktisk ikke helt. Så på den måde var jeg uklar i mine egne værdier, og i hvordan jeg faktisk gerne ville være mor. Jeg lærte det undervejs, og det blev på bekostning af min datters trivsel. Hun

Hvilke udfordringer oplever du at have i hverdagen – hvis der er nogen? Handler det om tid, eller om adfærd? Handler det om dit parforhold eller om noget praktisk – eller om noget helt femte?

På webinaret på Torsdag vil jeg adressere lige hvad du beder om – du kan sende mig en mail lige her: info@monak.dk hvis du ikke har tid til at være på webinaret, så stil bare dit spørgsmål alligevel, jeg skal nok svare.

Børn der mistrives er forældres største skræk…..

Det er den bekymring jeg kan hjælpe dig med. Den vil jo altid være der, fordi vi som forældre bekymrer os om vores poder – uanset hvor gamle de bliver. Men det er jo ikke meningen at vores børn bliver pakket ind i vat og bomuld, fordi vi er bekymrede for om der sker noget med dem. Og hvornår er det så vi skal slippe og hvornår er det vil skal stramme? Har du helt styr på det?

Jeg vil bare gerne hjælpe.

Og det er min mission, det er min drøm og det er min glæde at hjælpe børn og forældre.

Gennem 25 år har jeg været i feltet, gennem 30 år har jeg endevendt mit eget forældreskab, og alle disse erfaringer er kogt ned til en maggiterning af viden – hvad vil du gerne hive ud af mig hvis du frit kunne vælge?

Jeg vil glæde mig til at høre fra dig 😉

Kærligst

cropped-Final_Banner.jpg

MonaK

Personlig udvikling er ikke altid så flydende……

Kære læser.

At udvikle sig personligt kræver sin mand eller kvinde. Det er ikke altid lige let og ofte ligefrem smertefuldt. Det er det fordi vi i udviklingsarbejdet skal kigge på vores egen måde at være i verden på, vi skal kigge på hvordan vores opvækst har påvirket os og hvordan vore forældres liv har set ud.

Personlig udvikling handler ikke om at pege på hvem der gjorde fejl og hvem der var de onde. Det handler om at se på dine muligheder for at forandre Status Quo.

Hvis du har et liv hvor du kæmper med de samme konflikter, hvor du havner i de samme situationer igen og igen, og hvor du omgiver dig med mennesker der måske trækker dig i den gale retning, så kan det være en ide for dig at kigge på dit liv i et nyt perspektiv. Personlig udvikling kan gøre det for dig.

For mig kan jeg fortælle at jeg er gået fra et liv med misbrug, voldelige forhold og en udtalt offer adfærd, til at være selvværdig, glad og absolut ovenpå følelsesmæssigt. det betyder ikke at jeg ikke har dårlige dage, eller at jeg ikke længere begår fejl. Det betyder at jeg er hurtig til at vende tilbage og kommer videre, det betyder at jeg ikke hænger med næbbet særlig længe når jeg falder og det betyder at jeg omgiver mig med mennesker der trækker i samme retning som jeg gerne vil.

Hvornår startede jeg så min rejse ud i personlig udvikling? det gjorde jeg da jeg blev mor første gang. Jeg fik en lille pige og under graviditeten havde jeg haft de forfærdeligste mareridt, som handlede om mennesker der gennemlevede forfærdelige seksuelle krænkelser – i mine mareridt havde de ingen ansigter – neutrale kroppe, børn og voksne mellem hinanden, som lavede seksuelle ting. Det var forfærdeligt. Jeg sov ualmindeligt dårligt, kunne nogen gange vække mig selv og andre gange slet ikke. Jeg forstod ingenting og turde ikke snakke med nogen om det.
Jeg var kæreste med en fyr der sad i fængsel for røveri og han blev løsladt hjem til mig i mit lille hus på landet, da min smukke datter var ca. 3 måneder gammel.

Da jeg fødte en lille pige, faldt mine fortrængninger – mine mareridt fik mening og jeg kunne næsten ikke være i min krop. Det viste sig at drømmene handlede om mig selv og en ven af min far. Heldigvis huskede jeg ikke alt med det samme, men gennem de næste 4 – 5 år faldt der flere og flere mure og jeg huskede flere og flere detaljer.

Jeg vidste instinktivt at jeg var nødt til at finde en vej, jeg var nødt til at hjælpe mig selv, for at blive i stand til at hjælpe min smukke datter. Og jeg startede på Personlig Udvikling.

Jeg sprang ikke lige ind i det terapeutiske rum, det havde jeg ikke økonomi til. Så jeg læste bøger, jeg forsøgte at snakke med mennesker der måske vidste noget om overgreb, og jeg forsøgte at famle mig frem. Rejsen har været lang, og den har været fyldt med op og nedture. Det har været lærerigt og spændende, smertefuldt og glædeligt, frygtfyldt og tillidsfuldt og alle de modsætningsfyldte følelser du kan nævne – og jeg er glad for jeg gjorde det. Det var absolut det bedste valg jeg tog dengang, og siden har jeg uddannet mig til social pædagog, familiebehandler og Psykoterapeut for at kunne hjælpe andre der måske står med nogen af de samme problematikker.

Jeg har derfor også udviklet online forløbet Børnenes Succes – er forældrene – fordi det er sådan det er. Jo bedre du har fat i dig selv, jo større succes har dine børn i livet.

Og mine børn (jeg fik en pige mere 7 år senere) de har det godt idag. De lever deres drømme ud og er tro mod sig selv. Jeg klarede den – de har det godt, og det har jeg også.

IMG_2912

Sabrina & Silke – mine smukke døtre…..

Gennem de sidste 25 år hvor jeg har støttet mennesker i at udvikle sig personligt har jeg været vidne til store transformationer og meget glæde. Jeg kan også hjælpe dig 😉

Vil du gerne tage dit liv og/eller dit forældreskab til næste niveau?

Ønsker du individuelle samtaler er du velkommen til at ringe på 60 64 25 03 og ønsker du et forløb du kan sidde hjemme med så finder du mit online forløb her:

http://monak.dk/produkter/

Jeg håber selvfølgelig du allerede har det liv du drømmer om, ellers vil jeg opfordre dig til at gå efter det.

Kærligst Mona

lut