Kontrollen var min bedste ven – og nu slipper jeg….

Kære du.

Der er godt nok mange veje jeg skal gå, for at komme frem til de døre som jeg skal stå overfor, og gå igennem for at komme til næste niveau i min “quest” efter det gode liv.

Jeg har arbejdet med mig selv i seriøst mange år.

Brugt spidsen af en jetjager på terapi og det har ved gud hjulpet. Jeg er et sted idag, hvor jeg tør være med alle mine sårbarheder. Jeg tør være den jeg er.

I mange år har jeg haft kontrol. Kontrol, fordi jeg ikke kunne holde fast i mig selv uden.

Hvis ikke jeg havde kontrol, var jeg bange for at miste mig selv. Når jeg mister mig selv, oplever jeg tomhed. Når tomheden er der bliver jeg bange, utryg og især min krop går i alarmberedskab.

Den mekanisme har kroppen, fordi da jeg var barn oplevede jeg at blive krænket.

Fra jeg var 7 – 11 år havde jeg jævnligt besøg af en krænker, som brugte mig til hans eget behov for sex med et barn. Krænkeren var en ven af familien.

Når han var i nærheden var min strategi at gøre mig tom, at miste mig selv – for at kunne forblive i livet og udholde det unævnelige han udsatte mig for. Og derfor udviklede jeg, da krænkelserne stoppede, den kontrol, som blev en overlevelses strategi og en god ven de næste mange år. Kontrollen skabte mange muligheder for mig og den skubbede mig ind i mange gode og udviklende sammenhænge. Og den blokerede også for rigtig meget.

Jeg har alligevel været UALMINDELIG glad for min kontrol.

Jeg fortæller dig det her, for at komme frem til at fortælle dig om det der sker med mig lige nu.

Jeg slipper faktisk kontrollen. Langsomt men sikkert slipper jeg den – og bliver mig – med al min sårbarhed. Åbner op for livet, på et så dybt niveau at kærligheden nærmest strømmer.

Der er kærligheds FLOW – Og det er fandme stort.

I weekenden var jeg på kursus i Stemme – Krop og Ord. Alternativet som jeg stiller op for til kommunalvalget 2017 afholdte det, så vi som politikere kan lære at føre vores budskaber frem, fra et autentisk sted, på en god og tydelig måde.

Jeg arbejdede med min stemme, og nogle af de lyde jeg skulle fremføre skabte resonans dybt indeni mig, på en måde så nogle af mine gamle traumer fik hjælp til at hele. Jeg ramte ned i et ordløst sted, hvor lyden kom fra mit nervesystem, fra oplevelser min hjerne for længst har hengemt, fra det helt lille barn som ikke fik råbt NEJ alle de gange – og jeg mærker, jeg er kommet tættere på – mere ned i min sårbarheds healende kraft.

Selv om jeg græder, selv om jeg mærker alt hvad der er af gammel smerte – så føles det godt. Det føles som det skal og jeg er igang med at reparere mig selv indefra, jeg er igang med at skabe rum til selvkærlighedens helende Flow.

Mit liv er under ombygning. Forandringerne står nærmest i kø – og jeg ved ikke hvor det bringer mig hen. jeg kender ikke retningen og jeg kender ikke målet. Jeg har ikke behov for at gøre mig tom, selv om det er uforudsigeligt hvilken retning mit liv tager. Jeg er ikke bange.

Jeg ved at det er det rigtige der sker – jeg mærker kærligheden til mig selv og mit liv og jeg befinder mig størstedelen af tiden der, hvor jeg ved jeg har min berettigelse i dette liv. Jeg føler mig betydningsfuld det meste af tiden, og jeg ved at kærligheden er min på samme måde som den er din – og jeg ønsker for alle mennesker at de kan opleve det.

#Alleharrettildetgodeliv

Også dig.

Kærligste tanker

MonaK