Foredrag om senfølger af overgreb….

Overgreb er aldrig godt. Vi har alle været udsat for det på et eller andet tidspunkt. Overgreb har mange ansigter og det kan næsten føles som et overgreb når vi tvinger et barn ned i en flyverdragt de ikke vil have på.

Læs mere

Blokerer du for kærligheden?

Kærligheden er det vigtigste i verden. Det er kærligheden der kan ende krige, give liv, skabe god stemning, tilgive, forandre, udvikle, give omsorg og i det hele taget er kærligheden det menneskeheden har brug for at udtrykke mere af.

Hver gang du bliver vred, snerrer af nogen, bliver irriteret – så er der noget der blokerer for kærligheden.

Når du som forælder skælder og smælder på dit barn – så er kærligheden svær at få øje på. Dit barn føler sig hurtigt betydningsløst og mindre værd, hvis der skældes for meget ud. Og du blokerer for kærligheden.

Når du bekymrer dig unødigt, på baggrund af den viden du har om hvad der “måske” kan ske – så blokerer du for kærligheden. Frygt blokerer for kærligheden.

Hvis vi forestiller os at vi kan viske frygten væk – bare forestil dig det et øjeblik. Hvad ligger der så ofte bag frygten – et ønske om at kunne noget, et ønske om at være betydningsfuld, et ønske om kærlighed.

Og ikke kun kærlighed fra andre. Det handler om kærligheden på et helt generelt plan. Kærligheden indeni dig. Universets kærlighed til dig. Den kærlighed du tiltrækker og den kærlighed du mærker i dit liv. Er der plads til den? eller fylder frygt, mistillid, bekymring og for meget omsorg (forklædt som frygt) så der blokeres for kærligheden.

Jeg tror på at det du sender ud, er det du tiltrækker. Jeg tror på at universet støtter dig hele vejen, også når du ikke er opmærksom på det. Du kan altid vælge kærlighed. Hvis du kommer til at snerre af nogen, skælde ud eller ikke behandler dig selv ordentligt. Så kan du altid vende tilbage til kærligheden. Du kan bogstaveligt, trække vejret dybt et par gange, og fokusere (forestille dig ) lyset indeni i dig. Sig ordene:  jeg lader kærligheden fylde og åbner mit hjerte for universets guidning.

Du kan gøre det specifikt når du er kommet til at træde ved siden af, og lade noget blokere for kærligheden, eller du kan gøre det som en øvelse hver dag.

Prøv det 2 x om dagen i 21 dage – det vil forandre dit liv. det lover jeg dig.

I al kærlighed

God weekend til dig min ven.

 

Er det et Tabu eller kører det faktisk bare.

Kære Forældre.

Hvis min antagelse er helt skæv, så vil jeg rigtig gerne høre det.

Vil du hjælpe mig med at afklare det…..?

Jeg underviser i forskellige kontekster voksne i personlig udvikling. Og rigtig mange gange oplever jeg, at der er flere der siger at de synes det ER svært at være forælder.

Selv om det går godt i hverdagen, så handler det rigtig meget om konflikter der ikke er nemme at gennemskue, børn der ikke vil sove, børn der ikke vil spise det samme mad som resten af familien, børn der ikke vil afsted om morgenen og så videre og så videre…….

Da jeg blev mor for snart 30 år siden, da synes jeg det var svært – sådan på et helt generelt plan.

Og så var det svært fordi jeg selv havde nogle issues – altså jeg havde det ikke godt med mig selv, men vidste det faktisk ikke helt. Så på den måde var jeg uklar i mine egne værdier, og i hvordan jeg faktisk gerne ville være mor. Jeg lærte det undervejs, og det blev på bekostning af min datters trivsel. Hun

Hvilke udfordringer oplever du at have i hverdagen – hvis der er nogen? Handler det om tid, eller om adfærd? Handler det om dit parforhold eller om noget praktisk – eller om noget helt femte?

På webinaret på Torsdag vil jeg adressere lige hvad du beder om – du kan sende mig en mail lige her: info@monak.dk hvis du ikke har tid til at være på webinaret, så stil bare dit spørgsmål alligevel, jeg skal nok svare.

Børn der mistrives er forældres største skræk…..

Det er den bekymring jeg kan hjælpe dig med. Den vil jo altid være der, fordi vi som forældre bekymrer os om vores poder – uanset hvor gamle de bliver. Men det er jo ikke meningen at vores børn bliver pakket ind i vat og bomuld, fordi vi er bekymrede for om der sker noget med dem. Og hvornår er det så vi skal slippe og hvornår er det vil skal stramme? Har du helt styr på det?

Jeg vil bare gerne hjælpe.

Og det er min mission, det er min drøm og det er min glæde at hjælpe børn og forældre.

Gennem 25 år har jeg været i feltet, gennem 30 år har jeg endevendt mit eget forældreskab, og alle disse erfaringer er kogt ned til en maggiterning af viden – hvad vil du gerne hive ud af mig hvis du frit kunne vælge?

Jeg vil glæde mig til at høre fra dig 😉

Kærligst

cropped-Final_Banner.jpg

MonaK

The Passion Test.

The Passion Test har været en del af mig nogle år efterhånden.

Da jeg lige havde været på kurset og var blevet en Passion Test Facilitator havde jeg det virkelig dårligt.

Jeg kæmpede med min indre kritiker, som forsøgte at fortælle mig at jeg var blevet fuppet.
Det var også meget Amerikansk, kommercielt og prangende på en gang.
Og det var også hjertegribende, transformerende og overvældende.

I dagene efter kunne jeg næsten ikke navigere i mit eget liv, jeg var helt stille og havde brug for ro. Lang tid efter går det op for mig at jeg havde haft en Kundalini Rejsning (og nej det er ikke noget med Sex Læs mere her  )

Mit hjerte var åbnet, min sjæl havde vist sig og mit liv var forandret.

Jeg havde ikke i min vildeste fantasi, forestillet mig at JEG skulle opleve noget lignende.

Jeg som altid har begge ben solidt plantet på jorden, og som altid handler og løser tingene – hurtigt.

Jeg følte mig henført og forført til et sted jeg ikke før havde været, og samtidig har jeg aldrig følt mig mere til stede med mig selv, mere tro mod mig selv og mere opmærksom på hvad og hvem jeg selv er.

Ud over at jeg fik denne oplevelse – blev jeg klar på hvad der er mit formål i livet, jeg blev klar på hvad det er jeg drømmer om og jeg fik nogle værktøjer til at give mig selv omsorg og glæde.

Jeg tog min tid til at opdage det her.

Jeg har rejst til San Diego for at være sammen med mennesker der havde denne tilgang og energi, og jeg har søgt i og udenfor mig selv, for at holde fast i denne spirituelle vej der blev åbnet.

Jeg har endda trukket mig væk, for at komme tættere på – hvis det giver mening.

Nu er den der “bare” som en del af mig.

Jeg er ikke blevet religiøs eller troende på den måde. Men jeg er blevet tro mod mig, og jeg tror fuldt og fast på at Universets kraft er stor. At det vi føler og tænker former vores liv, og hvis vi holder os på den positive sti, tænker smukke tanker om os selv og andre, og er i verden med kærlighed, så bliver det godt – så kan vi som menneskehed forandre verden.

Det har været et stort skifte for mig.

Og det betyder også at jeg mærker savn, sorg og smerte på en ny måde. På en kærlig måde overfor mig selv, og med tilgivelse overfor de som har gjort mig ondt.

Mit hjerte er expanderet til helt utrolig dimension, og jeg ved at mit liv er for at hjælpe andre at undgå at komme i de samme situationer som mig. Mit liv er forebygge seksuelle overgreb, ved at hjælpe forældre til at forme deres børn, så de ikke er tilgængelige for krænkere. Mit liv er at støtte forældre i at forme deres børn med bevidsthed om, hvad det er verden har brug for og hvordan deres børn kan blive mennesker med først og fremmest rene hjerter og smukke kærlige sjæle.

Kender du din mission i livet? ved du hvorfor du er her?
Ellers kan The Passion test måske være et redskab for dig.

Klik på billedet herunder – så kommer du til hjemmesiden.

Til inspiration og glæde.

Knus
MonaK

Personlig udvikling er ikke altid så flydende……

Kære læser.

At udvikle sig personligt kræver sin mand eller kvinde. Det er ikke altid lige let og ofte ligefrem smertefuldt. Det er det fordi vi i udviklingsarbejdet skal kigge på vores egen måde at være i verden på, vi skal kigge på hvordan vores opvækst har påvirket os og hvordan vore forældres liv har set ud.

Personlig udvikling handler ikke om at pege på hvem der gjorde fejl og hvem der var de onde. Det handler om at se på dine muligheder for at forandre Status Quo.

Hvis du har et liv hvor du kæmper med de samme konflikter, hvor du havner i de samme situationer igen og igen, og hvor du omgiver dig med mennesker der måske trækker dig i den gale retning, så kan det være en ide for dig at kigge på dit liv i et nyt perspektiv. Personlig udvikling kan gøre det for dig.

For mig kan jeg fortælle at jeg er gået fra et liv med misbrug, voldelige forhold og en udtalt offer adfærd, til at være selvværdig, glad og absolut ovenpå følelsesmæssigt. det betyder ikke at jeg ikke har dårlige dage, eller at jeg ikke længere begår fejl. Det betyder at jeg er hurtig til at vende tilbage og kommer videre, det betyder at jeg ikke hænger med næbbet særlig længe når jeg falder og det betyder at jeg omgiver mig med mennesker der trækker i samme retning som jeg gerne vil.

Hvornår startede jeg så min rejse ud i personlig udvikling? det gjorde jeg da jeg blev mor første gang. Jeg fik en lille pige og under graviditeten havde jeg haft de forfærdeligste mareridt, som handlede om mennesker der gennemlevede forfærdelige seksuelle krænkelser – i mine mareridt havde de ingen ansigter – neutrale kroppe, børn og voksne mellem hinanden, som lavede seksuelle ting. Det var forfærdeligt. Jeg sov ualmindeligt dårligt, kunne nogen gange vække mig selv og andre gange slet ikke. Jeg forstod ingenting og turde ikke snakke med nogen om det.
Jeg var kæreste med en fyr der sad i fængsel for røveri og han blev løsladt hjem til mig i mit lille hus på landet, da min smukke datter var ca. 3 måneder gammel.

Da jeg fødte en lille pige, faldt mine fortrængninger – mine mareridt fik mening og jeg kunne næsten ikke være i min krop. Det viste sig at drømmene handlede om mig selv og en ven af min far. Heldigvis huskede jeg ikke alt med det samme, men gennem de næste 4 – 5 år faldt der flere og flere mure og jeg huskede flere og flere detaljer.

Jeg vidste instinktivt at jeg var nødt til at finde en vej, jeg var nødt til at hjælpe mig selv, for at blive i stand til at hjælpe min smukke datter. Og jeg startede på Personlig Udvikling.

Jeg sprang ikke lige ind i det terapeutiske rum, det havde jeg ikke økonomi til. Så jeg læste bøger, jeg forsøgte at snakke med mennesker der måske vidste noget om overgreb, og jeg forsøgte at famle mig frem. Rejsen har været lang, og den har været fyldt med op og nedture. Det har været lærerigt og spændende, smertefuldt og glædeligt, frygtfyldt og tillidsfuldt og alle de modsætningsfyldte følelser du kan nævne – og jeg er glad for jeg gjorde det. Det var absolut det bedste valg jeg tog dengang, og siden har jeg uddannet mig til social pædagog, familiebehandler og Psykoterapeut for at kunne hjælpe andre der måske står med nogen af de samme problematikker.

Jeg har derfor også udviklet online forløbet Børnenes Succes – er forældrene – fordi det er sådan det er. Jo bedre du har fat i dig selv, jo større succes har dine børn i livet.

Og mine børn (jeg fik en pige mere 7 år senere) de har det godt idag. De lever deres drømme ud og er tro mod sig selv. Jeg klarede den – de har det godt, og det har jeg også.

IMG_2912

Sabrina & Silke – mine smukke døtre…..

Gennem de sidste 25 år hvor jeg har støttet mennesker i at udvikle sig personligt har jeg været vidne til store transformationer og meget glæde. Jeg kan også hjælpe dig 😉

Vil du gerne tage dit liv og/eller dit forældreskab til næste niveau?

Ønsker du individuelle samtaler er du velkommen til at ringe på 60 64 25 03 og ønsker du et forløb du kan sidde hjemme med så finder du mit online forløb her:

http://monak.dk/produkter/

Jeg håber selvfølgelig du allerede har det liv du drømmer om, ellers vil jeg opfordre dig til at gå efter det.

Kærligst Mona

lut