Når arbejdshukommelsen bliver fyldt op….

Kære dig.

har du det nogen gange sådan at dit hoved er ved at sprænges og din tålmodighed er brugt op. Du har mest lyst til at spise alt usundt og til ikke at gøre noget af det du godt ved du skal. Du oplever at dine børn råber højere end de plejer, at Fakta er fyldt med irriterende mennesker der ikke flytter sig eller forstår noget som helst.

Det kan godt være fordi din arbejdshukommelse er fyldt op. Det er der ikke noget unormalt i, det bliver den fra tid til anden – og endnu bedre der er råd for det.

En af de ting du kan gøre, er at sætte dig med papir og blyant og lave en liste – skriv alt det ned der fylder i dit hoved – det behøver ikke være relevant eller se pænt ud, det handler om at tømme dit hoved.

Der er noget psykologisk ved at lave denne handling, den fortæller dit indre at nu tømmes der ud, og så er det det der sker. Du vil opleve at du bliver roligere og dit overskud kommer tilbage når du har gjort det nogen gange.

En anden øvelse du kan lave er at udøve taknemmelighed. Hver dag fokuser på noget du er taknemmelig for. Det er også en rigtig god øvelse at lave sammen med sine børn – eksempelvis om aftenen inden de skal sove. Nogen dage er mindre gode og det kan godt være at taknemmeligheden ikke rækker til mere end “jeg trækker vejret” “jeg sætter en fod foran den anden” og “jeg har mine børn” – og det er også ok. Det der vil ske efter nogen dage er at din hjerne begynder at hjælpe dig med at finde ting at være taknemmelig for, den begynder at samarbejde om projektet – og din krop og dit hjerte responderer.

Din arbejdshukommelse får nogle pauser og vil ikke på samme måde komme på overarbejde. det vil også uden at du gøre særlig meget, mindske din sukkertrang – bare som en sidegevinst, fordi du nu selv skaber endorfinerne der skaber glæde og overskud.

Øvelserne her laver jeg daglig. Jeg skriver lister løbende og jeg finder ting i mit liv jeg er taknemmelig for hver aften.

Du kan sagtens gøre det sammen med dine børn – prøv det inden de skal i sove – det vil på sigt ændre perspektivet og skabe større glæde.

Kærligst Mona K

Overlevelsesstrategier og løbeklapvogne

Mange forældre tænker inden de får børn ”mit liv skal ikke forandre sig nævneværdigt, jeg skal stadig træne, gå på cafe og se mine venner og veninder” og det er da heller ikke helt umuligt, men det vil få en anden ramme og det må nødvendigvis finde et andet leje.

Når jeg ser småbørn (under 3-4 år) sidde i en løbeklapvogn, med en forælder der løbetræner bagved, så ser jeg ofte et barn der stirrer frem for sig. Jeg ser et barn der ikke formår at sortere i de indtryk der kommer farende med høj fart, og jeg ser et barn der allerede dér får lagt grundstenen til en lav stress tærskel.

Det at kunne sortere og inddele det du oplever, er noget vi opøver over tid. Det er en evne vi skal træne vores hjerne til selv at gøre, og den træning slutter først når vi er omkring 10-12 år. Og her slutter den faktisk ikke, men den får en helt anden karakter.

Alle de år der går forud, der skal vi støttes og hjælpes til at afkode verden omkring os. Naturligvis vil det der skal afkodes ændre sig, og det vi oplever som små, kan vi sagtens afkode som 7 årige, da er det nogle andre ting.

Hvis vi imidlertid ikke får vejledning mens vi øver os i at afkode og sortere i de ting vi oplever, så er vi overladt til selv at gøre det – og det er vi faktisk ikke i stand til.

Det der sker for barnet i løbeklapvognen er, at der lukkes for box 1….. Og det er på sådan en måde at ligegyldigheden indtræder over for omgivelserne. Barnet er ikke i stand til at sortere træer fra buske, fugle fra hunde og godt fra skidt – barnet overlever situationen som noget det ikke magter og ikke kan ændre og laver en strategi for det. Det lukker ned for indtryk der kommer i høj fart.

Der er hermed skabt en overlevelsesstrategi for indtryk i fart.

Overlevelsesstrategier dem har du sikkert hørt om.

Overlevelsesstrategier er KUN gode for mennesker der skal leve under vilkår, hvor de er magtesløse og ikke kan ændre på tingene. Mennesker i krig, mennesker udsat for overgreb, mennesker der overlever og bor i junglen eller andre steder i naturen.

Disse strategier har det med at sætte sig fast, hvis vi får dem for tidligt, og det er kun godt at have dem hvis vi vedbliver med at være i eller havne i de situationer hvor de skal bruges.

Eksempelvis har jeg i mange år haft en strategi med ikke at have lukkede døre. Denne strategi er opstået fordi jeg som barn var udsat for overgreb fra en ven af familien. Det foregik bag en lukket dør, uden håndtag på ydersiden. Jeg var derfor magtesløs, uden mulighed for at der kom nogen og reddede mig, og det betød for mig at en lukket dør skabte fare og magtesløshed. Det blev en strategi for mig for at føle mig tryg og i sikkerhed – at døren ikke var lukket, og hvis den var lukket skulle jeg ikke sidde med ryggen til.

Det er jeg kommet forbi, men ikke uden at jeg fik skabt bevidsthed omkring det, og jeg har arbejdet med det (naturligvis – Overgreb skal der arbejdes med) i terapi, og har det ikke sådan i dag. Men jeg kan stadig godt lige få en snert af det på nye steder hvor jeg skal overnatte. Lukkede døre bliver aldrig min kop te.

Er du bevidst om hvordan dine overlevelsesstrategier ser ud? Og ved du om de påvirker din måde at være i verden på – eller din måde at være forælder på?

Og er du opmærksom på hvordan dine handlinger påvirker dit barns stresstærskel, eller dit barns evne til at lære nyt, opleve og sortere i det der kommer….. Hvis du har noget der skaber tvivl kan du med fordel deltage i mit online forløb – ”børnenes succes er forældrene” der kommer vi ind på forskellige måder du kan skabe kærlige relationer på, måder at sikre dit barns udvikling på og ultimativt måder hvor du selv udvikler dig.

Bedste og kærligste hilsner

IMG_1840

Mona K

Med lidt hjælp fra min datter.

Når børn bliver uregerlige på uhensigtsmæssige tidspunkter, så handler det oftest om dig som forælder.

Hvordan det kan du tænke, jo jeg kan fortælle en historie fra jeg selv var mor, til en pige der havde utrolig svært ved at sove om aftenen. Det har siden vist sig at hun er ualmindelig sensitiv og det skulle vi alle lære at tackle.

Men tilbage til dengang 😉 Hun startede som regel med at græde fra klokken 21 og så fortsatte det til klokken 23 – 24 stykker. Hun var omkring 8 måneder gammel……

Det tog næsten livet af mig, at jeg skulle traske frem og tilbage til hendes værelse om aftenen, efter en lang arbejdsdag, hvor jeg ofte følte mig presset, og det var derfor svært for mig at holde en god og kærlig tone. Det var svært at holde mit eget stress ude af ligningen.

Det blev nærmest noget jeg frygtede, at når hendes storesøster (som var 7 år ældre) var lagt i seng, så begyndte det…….

Jeg ventede det næsten, og så sikkert som amen i kirken, ”nægtede” hun, aften efter aften, at sove.

Når jeg havde været på hendes værelse sådan en 5 – 6 gange, tiltog min irritation og min stress. Jeg følte mig som en fiasko som mor, som pædagog og i det hele taget, lagde det alt muligt ovenpå min pressede situation, som slet ikke havde noget med hende at gøre. Min stemme tog efterhånden en falset tone, som kun kunne genkendes som afmagt, irritation og udmattelse.

Efter nogen måneder på den måde, tænkte jeg at en ny strategi var på sin plads, så jeg forhørte mig og læste lidt – og fandt frem til at hun samarbejdede med mig om at have det skidt. Først tænkte jeg WTF det lan da ikke passe……. Den glade skønne lille pige – samarbejder hun med mig om at have det skidt??? Jeg kunne næsten ikke tro det.

Men det gik langsomt op for mig, at hun spejlede mig fuldstændig i afmagten, irritationen og udmattelsen.

Jeg tog skeen i den anden hånd, og besluttede mig for at ændre min egen tankegang og tilgang 180 grader.

Samme aften og gennem hele dagen tænkte jeg bevidst tanker som

– ”Det bliver så dejligt når hun lægger sig og sover”

– ”Jeg glæder mig til at sige godnat til hende i aften”

– ”Hun er det bedste barn der findes” o.s.v.

Aftenen kom og jeg lagde hende i seng, kyssede hende godnat og gik ind i stuen.

Jeg holdt fast i min tankegang (det var ikke nogen nem opgave, kan jeg godt afsløre) og der gik faktisk lidt længere tid denne aften, inden hun satte i gang….. Men hun satte i gang, og græd fra sin tremmeseng.

Jeg holdt fast i min ro, og gik roligt ned gennem gangen (i modsætning til at trampe med en negativ forventning) jeg kyssede hende i panden og sagde sødt og kærligt:

  • ”Vil du lægge dig ned og sove så dejligt, klokken er rigtig mange”

– hun fornemmede min ro, hun hørte min stille stemme og hun responderede på det hele – omgående.

Faktisk så hun noget overrasket ud, og stoppede sin gråd.

Hun lagde sig ned. Jeg gik ind i stuen og få minutter efter sov hun.

Så enkelt og så klart. For mig blev et stort skridt på rejsen som forælder, evnen til at se hende fra en helt anden vinkel, at se mig selv som forælder fra en anden vinkel, og lige der startede min rejse som leder i mit forældreskab, som den der styrer skuden, med børn der bliver set som samarbejdende i fællesskabet, som individer der er en refleksion af hvem jeg er, hvordan jeg har det og på hvilken måde jeg er i verden på.

Det blev tydeligt for mig hvor stort det er at være rollemodel, trendsætter og leder i egen familie, og hvor stor indflydelse dine tanker og dit sprog har på daglig trivsel.

Derfor har jeg gjort det til min mission at hjælpe andre forældre med ikke at falde i – men holde fast i hvem det er der er direktøren i deres liv, og dermed i deres families liv.

Mine børns sjæl skulle have lov at folde sig ud, under vejledning og i trygge rammer. Men de skulle ikke ligge under for hvordan jeg havde det længere, og her begyndte der virkelig at ske forandringer i mit liv.

Tjek mit online forløb ud – her arbejder vi med dit lederskab, med din rolle i dine børns liv og med at ændre det. Naturligvis kan det ikke ske på et øjeblik, og 8 uger sammen med mig kan måske ikke forandre alt – men det kan sætte dig igang, og give dig et godt skub i den rigtige retning.

Jeg håber du vil følge med her på bloggen, på facebook  https://www.facebook.com/bbfamiliebehandling/

på instagram hvor jeg hedder “Mokjha” og i det hele taget, at jeg kan få lov til at inspirere dig – som jeg har gjort det face to face med mange familier allerede.

IMG_1840

Kærligst Mona

Velkommen

Kære Læser

Velkommen til min blog. Her vil jeg løbende skrive indlæg om de ting jeg har på hjerte. Jeg håber på at inspirere dig og løfte dig og din familie til et andet, nyt og måske bedre sted i jeres hverdag. Jeg kan tilføre viden om børn og hvad de har godt af og hvad de ikke har godt af og inspirere dig til at understøtte dit barn i at blive et kærligt, hjerteligt og passioneret menneske som spreder glæde, lever med glæde og udlever sine drømme.

Ethvert barn bliver født med et rent hjerte og en smuk sjæl – det er din opgave som forælder at støtte det i at folde sig ud i samarbejde med universet og de kræfter der er til rådighed der.

Jeg ønsker dig alt det bedste – lad rejsen begynde ♥

Mona K